torsdag den 9. august 2007

Sommerferien i år gik til Skagen

Vi startede fra Faaborg lørdag aften kl. 24 med en pakket campingvogn. Turen gik fint, for trafikken var minimal på den tid af døgnet. Vi ankom til Skagen (Grenen Camping) kl. 5.45 og forventede at være først i køen. Men der tog vi meget fejl, man kom nemlig ind via lodtrækning og ud af 12 mulige trak vi nr. 12 og så var det bare at vente. Kl. 13 kunne vi komme igen og få nærmere besked – Puha!. Kl 14 lykkedes det endelig og ind kom vi.
Vejret var meget blæsende (nærmest storm) så forteltet måtte vente til dagen efter. Så kunne ferien starte og trods blæst og storm så fandt vi cyklerne frem og kom rundt i Skagen og omegn og fik sen en masse.
Onsdag blev en rigtig fin dag, for der kom kongeligt besøg kronprins Frederik kom for at åbne Jubilæumsfesten. Skagen havn fyldte 100 år. Hans entre var virkelig kongelig – sikken en flot fyr! Vi kom ganske tæt på – så det var virkelig en oplevelse (kameraet lå desværre i Faaborg – det var i øvrigt det eneste vi havde glemt).
Den første uge nød vi helt alene (+ alle de andre 1000 vis af turister) og så fik vi familiebesøg. Lises søster og svoger i autocamper fra Tyskland. De havde endnu mere besvær med at komme ind på pladsen og måtte overnatte på en p-plads ved vippefyret den første nat!
Rundt skulle vi jo – så med 4 cykler tog vi toget fra Skagen til Frederikshavn. Sikke et kommen til! Planen var at sejle til Læsø med cykler, men vi var jo heller ikke alene i toget, så da vi ankom til Færgelejet så var færgen sejlet. Vi nød så i stedet Frederikshavn i det skønneste vejr.
Ugen gik om ikke hurtigere end den første, så med masser af hyggestunder var det desværre tid til at pakke sammen og atter drage mod Faaborg. Alt i alt en rigtig go´ ferie i Skagen – selvom vi ikke havde det allerbedste sommervejr – og at vi skulle stå meget i kø. De bedste sommerhilsner fra Lise og John.

Ingen kommentarer: