Turen gik fra Esbjerg til London med Ryanair - og så til de gode lave priser - selvom lufthavnskat skulle på. For 1. gang rejste vi på sommerferie uden de 2 "store" drenge - Oliver arbejder i København og Valdemar blev hjemme og passede katten. De andre 3 glædede sig. Fra Stansted lejede vi bil og kørte direkte - så direkte som den engelske motorvej rundt om London nu kan blive - til min fars hus i Gloucestershire. Det er mit yndlings sted i England - huset ligger langt ude på landet med udsigt over en frodig dal og til havekyndige med landskab designet af ingen mindre end Capability Brown. Huset ligger også fint mht. fornemt selskab - både Prins Charles og Prinsesse Anne bor lige i nærheden... Ugen gik med mange besøg bl.a. af bamsedesigneren Barbara Isenberg - bedre kendt som mor til vores vidunderlige bamse Muffy. Her ses jeg i selskab med Barbara hvor vi diskuterer legetøjsverdenen! Vi kørte på forskellige ture bl.a. til Longleat - berømt for sine fritgående løver - og til Wales, forbi Tintern Abbey, og til Bath hvor min mor bor. Efter en god uges tid fløj vi videre fra Bristol til Guernsey som er en ø i den engelske kanal. Granitklipper, en sejltur til Herm (en ø uden biler og med store - og næsten tomme - sandstrande og søpapegøjer). Vi boede på et gammelt landsted hos min bedste veninde fra studiedagene på Oxford som nu arbejder som advokat på øen. Vi så den nyeste Harry Potter film - kedeligt i den grad! - og spiste bl.a. frisk chancre krabbe. Selvom det var dejligt at være væk og besøge gamle venner var det også dejligt at komme hjem til vores nye hus og smuk blomstrende have. 15 dage er næsten for lang tid at være væk for en "homebody" som mig!
torsdag den 9. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar