Taxatur til La Paz & Udflugt til Titicacasoen

Vi maatte bruge nogen tid paa at tale med medarbejderen fra Taca (det peruvianske flyselskab) om vores bagage, der naturligvis ikke var paa flyet med os, og derefter skulle tage en taxa fra lufthavnen. Vi havde laest adskillige plakater rundt om i lufthavnen om at vi kun skulle koere med taxachauffoerer med ID, men nemmere sagt end gjort. En chauffoer uden ID proevede at overbevise os om at vi skulle koere med ham, men vi valgte i stedet for at koere med en taxa med registreringsnr. paa. Den 1. chauffoer blev meget utilfreds og lidt truende, men vi satte os til rette i taxaen med kurs mod Hotel Ritz midt i byen. Chauffoeren laaste bildoererne! Vi havde koert i kort tid, da til vores raedsel en anden bil koerte lige op foran os med blinkende lygter saa vi maatte standse. Det viste sig at det var den chauffoer, vi havde afvist, og han var meget ubehagelig og truende. Heldigvis valgte vores chauffoer at koere hastigt videre, men vi var alle temmelig chokerede. Husk paa dette tidspunkt havde vi vaeret undervejs i rigtige mange timer - pga. tidsforskellen ved vi daarlig nok hvor mange!- og det var midt om natten. Vores naeste chock fik vi faa minutter senere... En mand med blod i ansigtet og et vildt udseende traadte lige ud foran taxaen, - meget naaede at fare gennem hovederne paa os bl.a. kidnapning af turister paa udspekulerede maader, hvilket ikke er ualmindeligt at hoere om i Bolivia! Ville chauffoeren stoppe op for at tage denne person med eller ville han koere videre ? Heldigvis koerte han udenom manden og koerte derefter med stor fart resten af vejen til hotellet. Vi ankom til Hotel Ritz i lettere chokeret tilstand, men i god behold og maatte straks veksle penge til at betale taxaen. Klokken var nu knap 02.00 og doermanden var meget venlig. Dernaest viste det sig at vores vaerelse ikke var booket - der var sket en fejl - heldigvis havde de et vaerelse til os. Vi sov kl. knap 3.00 og skulle op igen kl. 6.00 for at naa vores turistur til Titicacasoen - verdens hojst beliggende farbare soe.


Titicacasoen
Vi koerte i en minibus - kun os 3 + guiden og chauffoeren op til El Alto som er den fattige dele at La Paz og beboes af mange oprindelige folk - Ayamara indianerne. Det var et virvar af indtryk og da det var soendag afholdtes det ugentlige marked. De siger at hvis noget forsvinder i La Paz i loebet af ugen kan den koebes tilbage om soendagen paa markedet! El Alto ligger hoejt i forhold til La Paz - ca. 4000 m og derfor er luften endnu tyndere - La Paz ligger i ca. 3500 m hoejde. Derfra koerte vi videre op, op, op af bjergene indtil vi kom til det smalleste sted mellem fastlandet og den smalle peninsula som tilhoerer Bolivia. Titicacasoen tilhoerer delvis Peru og Bolivia og derfor er det vigtigt naar man kommer fra Bolivia at krydse soen paa den bolivianske side fremfor at komme igennem graensen til Peru. Faergen var noget primitiv, styret af en stor dreng. Minibussen koerte op paa traebraedder som har set bedre dage. Sejlturen tog ca. 1/2 time. Paa dette tidspunkt var Margit blevet temmelig koeresyg, hojdesyg, soesyg (og maaske ogsaa stadig flyvesyg) saa hun havde det meget daarligt. Fra faergen koerte vi videre til Copacabana som ligger paa soens bred. Forbi Bolivias helligste sted - San Francisco katedralen hvori findes den sorte Madonna. 6 dage om ugen kigger hun henholdsvis mod det lille kapel og kun om soendagen kigger hun ud mod selve kirkerummet. Sagnet siger at fjernes hun fra katedralen vil Titicacasoen gaa over sine bredder. Paa pladsen foran kirken er der om soendagen fyldt med biler som skal velsignes i jomfruens navn. Bilerne pyntes med blomster og overhaeldes med oel!
Selve sejlturen til Sol-oen foregik i en motorbaad og tog ca en time. Det var en tur med den mest pragtfulde udsigt til Andesbjergene og vejret var utrolig flot, klart og varmt. Vi ankom til Soel-Oen og bevaegede os op ad nogle intermistiske trappetrin til ruinerne af en Inka konges slot. Nogle af rummene der var tilbage var meget smaa og man skulle naermest kravle ind, hvilket gjorde at Maj-Ann pludselig i en vaeldig fart skulle ud og have luft.... Vi spiste den mest vidunderlige frokost i paradislignende omgivelser med udsigt til Titicacasoen og bjergene i baggrunden. Turen tilbage foregik uden de helt store overraskelser.