onsdag den 14. februar 2007

Besoeg paa Ecowoods


Tirsdag blev vi hentet af Ecowoods direktoer, Roberto kl. 9 og koerte med ham ud til fabrikken.
Fabrikken ligger midt paa en ufattelig stejl brostensbelagt gade og Roberto parkerede bilen naesten lodret. At koere i La Paz er ikke for sarte sjaele da alle gader er ubeskriveligt stejle, idet byen ligger i en dal.
Vi blev vist rundt paa hele fabrikken og hilste paa medarbejderne. Paa fabrikken arbejder p.t. 6 personer, 3 i produktionen og 3 i finishen.
Roberto forklarede hvad de forskellige maskiner blev brugt til , og han fortalte om de nye maskiner han har koebt der kommer til marts. Det er en lasermaskine og en CADcam maskine. Disse nye maskiner vil goere udskaeringerne i traeet meget nemmere og paenere.
Fabrikken fremstod meget ren og paen samt med store vinduer der gav et godt lys.

Senere paa dagen inviterede Roberto os paa udflugt til Moon Valley, et kaempe naturomraade i udkanten af La Paz. Omraadet ligner mest af alt et maanelandskab og det der kan gro der er bl.a. kaempekaktus, dem var der til gengaeld mange af. Der er lavet stier og primitive trappetrin saa man kan bevaege sig rundt i omraadet. Overalt er der dybe kloefter, hvor vandet loeber nedenunder i regntiden. Derfor skulle man vaere meget opmaerksom paa hvor man satte sine foedder. I hele omraadet har man en fantastisk udsigt til Andesbjergene. Vi blev guidet rundt af en stedkendt indianer, der fortalte mange historier om omraadet, dog paa spansk, men heldigvis kan Laura en del spansk og ellers maatte Roberto oversaette. Maj-Ann og Margit har planer om et intensivt spanskkursus inden naeste besoeg......
Som en storslaaet afslutning paa rundvisningen gav vores guide et stykke musik paa panfloejte, vel at maerke staaende paa toppen af den stoerste klippe.

Ingen kommentarer: