Farvel til La Paz

I aftes spiste vi paa 15. etage paa Hotel Radisson - anbefalet af vores Politiken Guide til Peru og Bolivia. En ubeskrivelig udsigt over byen, helt til Mt. Illimani med tusindvis af funklende lys fra byen og trafikken. Vi fik bolivianske specialiteter - og pudsigt nok var der faktisk 2 danskere som spiste der samtidig. Ja, verden er lille og danskere er et berejst folkefaerd.

I dag, torsdag, har vi vaeret til moede hos Roberto. Delvis paa fabrikken og derefter paa vores hotel hvor vi har faerdiggjort en del af vores projekt. Dejligt at se hvor bevidst en arbejdsgiver Roberto er - vi tror nok at det er usaedvanligt her hvordan Roberto behandler sine medarbejdere, baade mht venlighed, men ogsaa sikkerhed og sundhed paa fabrikken. Marco som er Robertos hoejre haand og mekanisk ingenioer var tidligere soelvminearbejder og er meget glad for sit job hos Ecowoods. Bolivia har som bekendt nogle af verdens stoerste soelvminer.

Vi naede ogsaa det sidste indkoeb paa Heksemarkedet inkl. nogle vaevede tasker til at baere vores indkoeb i da vi endnu ikke har modtaget vores bagage.

Bolivia er et meget smukt - og lidt forvirrende og forvirret - land. Der er meget at taenke over paa hjemvejen. Vi rejser fra La Paz i morgen tidligt lidt i 5.00 og er lettede over at den danske ambassade har bekraeftet vores fly til Miami. Derfra videre til London og saa endelig Koebenhavn. Vi glaeder os meget til at vaere hjemme hos vores respektive familier loerdag aften (hvis alt gaar vel!) og vi har meget at fortaelle.

SOS Boernebyen i La Paz

Onsdag startede med et moede med Roberto angaaende vores projekt. Roberto er en af de faa arbejdsgivere i La Paz der giver medarbejderne fri baade loerdag og soendag. Ugens timer (48)arbejdes ind fra mandag til fredag.

Senere paa dagen besoegte vi sammen med Roberto nogle SOS projekter i La Paz. Der var bl.a. et traevaerksted hvor unge mennesker uden nogen familie faar en chance for at laere at forarbejde trae. De fremstiller bl.a. moebler og efter traeningstiden vil de have rigtig gode chancer for at faa arbejde paa byens vaerksteder. Derudover var der ogsaa et syprojekt for unge piger i samme situation. Pigerne syer toej/uniformer mm. og sidste aar syede dukker og dukketoej som blev vaeldig populaere. Der var ogsaa et lille trykkeri og et metalvaerksted. Ogsaa oplaering til murer indgaar i projektet. Faelles for alle projekterne er at 70% er praktisk arbejde og 30% teoretisk. De unge mennnesker bor og arbejder paa vaerkstedsskolen til de er 17 aar. Saa skal de ud og klare sig selv !

Vi fik ogsaa lov til at besoege en skole for de mindre boern, boernehave til 8 aar. Det var dog kun ganske faa af disse boern der boede paa skolen, langt de fleste havde en familie at komme hjem til efter skoletid.

Overalt var der meget organiseret og baade boernene, de unge mennesker og laererne virkede rigtig glade og positive. Det var en rigtig god oplevelse.

Stadig ingen kufferter!!!

Besoeg paa Ecowoods

Tirsdag blev vi hentet af Ecowoods direktoer, Roberto kl. 9 og koerte med ham ud til fabrikken.
Fabrikken ligger midt paa en ufattelig stejl brostensbelagt gade og Roberto parkerede bilen naesten lodret. At koere i La Paz er ikke for sarte sjaele da alle gader er ubeskriveligt stejle, idet byen ligger i en dal.
Vi blev vist rundt paa hele fabrikken og hilste paa medarbejderne. Paa fabrikken arbejder p.t. 6 personer, 3 i produktionen og 3 i finishen.
Roberto forklarede hvad de forskellige maskiner blev brugt til , og han fortalte om de nye maskiner han har koebt der kommer til marts. Det er en lasermaskine og en CADcam maskine. Disse nye maskiner vil goere udskaeringerne i traeet meget nemmere og paenere.
Fabrikken fremstod meget ren og paen samt med store vinduer der gav et godt lys.

Senere paa dagen inviterede Roberto os paa udflugt til Moon Valley, et kaempe naturomraade i udkanten af La Paz. Omraadet ligner mest af alt et maanelandskab og det der kan gro der er bl.a. kaempekaktus, dem var der til gengaeld mange af. Der er lavet stier og primitive trappetrin saa man kan bevaege sig rundt i omraadet. Overalt er der dybe kloefter, hvor vandet loeber nedenunder i regntiden. Derfor skulle man vaere meget opmaerksom paa hvor man satte sine foedder. I hele omraadet har man en fantastisk udsigt til Andesbjergene. Vi blev guidet rundt af en stedkendt indianer, der fortalte mange historier om omraadet, dog paa spansk, men heldigvis kan Laura en del spansk og ellers maatte Roberto oversaette. Maj-Ann og Margit har planer om et intensivt spanskkursus inden naeste besoeg......
Som en storslaaet afslutning paa rundvisningen gav vores guide et stykke musik paa panfloejte, vel at maerke staaende paa toppen af den stoerste klippe.

Paa handlen i La Paz

Sagnet siger at Inkakongen sejlede til Maaneoen og udvalgte sig en smuk hustru. Paa Maaneoen boede kun smukke unge piger som blev passet af aeldre kvinder.

Mandag var vores foerste projekt at veksle

US$ i banken til Bolivianos.

I banken fik man et nr. og satte sig saa ellers og ventede sammen med ca. 30 andre, for vores vedkommende i ca 45 min.

Vores kufferter var stadig ikke naaet frem saa vi maatte finde et indkoebscenter og koebe det mest noedvendige, nu havde vi mere eller mindre gaaet i det samme toej i 3 dage!

Dette var ogsaa lettere sagt end gjort. Vi fandt et udmaerket center, dog med noget dyre maerkevareforretninger,- men det var ikke meget der var at vaelge imellem til vores, synes vi selv ganske udmaerkede maal. Vi fandt hurtigt ud af kun at proeve str. large og meget tit var det ikke helt stort nok ! Vi undrer os stadig over hvem der handler i disse butikker, da Bolivianerne ikke er specielt tynde........

Senere paa dagen var vi paa Heksemarked i La Paz. Her kan koebes alt fra groentsager til talismaend og haandvaevede taepper.

Tilbage paa hotellet fandt Laura en fjer i sin taske og skulle hoere om vi andre ogsaa havde faaet fjer, men nej, hun stod alene med mysteriet om hvad det nu betoed, var det et godt eller daarligt tegn ? Vi har endnu ikke faaet det opklaret!

Sidst paa dagen skulle der handles undertoej, hvilket betoed at vi laensede et naerliggende lingeri for str. large!!!! igen foelte vi os ikke saerlig petit.

I en lille bitte butik fandt vi toiletsager m.m. Margit maste sig ind bagved en overfyldt disk og Maj-Ann og Laura udpegede fra den anden side hvad vi skulle have.

Taxatur til La Paz & Udflugt til Titicacasoen

Vi maatte bruge nogen tid paa at tale med medarbejderen fra Taca (det peruvianske flyselskab) om vores bagage, der naturligvis ikke var paa flyet med os, og derefter skulle tage en taxa fra lufthavnen. Vi havde laest adskillige plakater rundt om i lufthavnen om at vi kun skulle koere med taxachauffoerer med ID, men nemmere sagt end gjort. En chauffoer uden ID proevede at overbevise os om at vi skulle koere med ham, men vi valgte i stedet for at koere med en taxa med registreringsnr. paa. Den 1. chauffoer blev meget utilfreds og lidt truende, men vi satte os til rette i taxaen med kurs mod Hotel Ritz midt i byen. Chauffoeren laaste bildoererne! Vi havde koert i kort tid, da til vores raedsel en anden bil koerte lige op foran os med blinkende lygter saa vi maatte standse. Det viste sig at det var den chauffoer, vi havde afvist, og han var meget ubehagelig og truende. Heldigvis valgte vores chauffoer at koere hastigt videre, men vi var alle temmelig chokerede. Husk paa dette tidspunkt havde vi vaeret undervejs i rigtige mange timer - pga. tidsforskellen ved vi daarlig nok hvor mange!- og det var midt om natten. Vores naeste chock fik vi faa minutter senere... En mand med blod i ansigtet og et vildt udseende traadte lige ud foran taxaen, - meget naaede at fare gennem hovederne paa os bl.a. kidnapning af turister paa udspekulerede maader, hvilket ikke er ualmindeligt at hoere om i Bolivia! Ville chauffoeren stoppe op for at tage denne person med eller ville han koere videre ? Heldigvis koerte han udenom manden og koerte derefter med stor fart resten af vejen til hotellet. Vi ankom til Hotel Ritz i lettere chokeret tilstand, men i god behold og maatte straks veksle penge til at betale taxaen. Klokken var nu knap 02.00 og doermanden var meget venlig. Dernaest viste det sig at vores vaerelse ikke var booket - der var sket en fejl - heldigvis havde de et vaerelse til os. Vi sov kl. knap 3.00 og skulle op igen kl. 6.00 for at naa vores turistur til Titicacasoen - verdens hojst beliggende farbare soe.


Titicacasoen
Vi koerte i en minibus - kun os 3 + guiden og chauffoeren op til El Alto som er den fattige dele at La Paz og beboes af mange oprindelige folk - Ayamara indianerne. Det var et virvar af indtryk og da det var soendag afholdtes det ugentlige marked. De siger at hvis noget forsvinder i La Paz i loebet af ugen kan den koebes tilbage om soendagen paa markedet! El Alto ligger hoejt i forhold til La Paz - ca. 4000 m og derfor er luften endnu tyndere - La Paz ligger i ca. 3500 m hoejde. Derfra koerte vi videre op, op, op af bjergene indtil vi kom til det smalleste sted mellem fastlandet og den smalle peninsula som tilhoerer Bolivia. Titicacasoen tilhoerer delvis Peru og Bolivia og derfor er det vigtigt naar man kommer fra Bolivia at krydse soen paa den bolivianske side fremfor at komme igennem graensen til Peru. Faergen var noget primitiv, styret af en stor dreng. Minibussen koerte op paa traebraedder som har set bedre dage. Sejlturen tog ca. 1/2 time. Paa dette tidspunkt var Margit blevet temmelig koeresyg, hojdesyg, soesyg (og maaske ogsaa stadig flyvesyg) saa hun havde det meget daarligt. Fra faergen koerte vi videre til Copacabana som ligger paa soens bred. Forbi Bolivias helligste sted - San Francisco katedralen hvori findes den sorte Madonna. 6 dage om ugen kigger hun henholdsvis mod det lille kapel og kun om soendagen kigger hun ud mod selve kirkerummet. Sagnet siger at fjernes hun fra katedralen vil Titicacasoen gaa over sine bredder. Paa pladsen foran kirken er der om soendagen fyldt med biler som skal velsignes i jomfruens navn. Bilerne pyntes med blomster og overhaeldes med oel!
Selve sejlturen til Sol-oen foregik i en motorbaad og tog ca en time. Det var en tur med den mest pragtfulde udsigt til Andesbjergene og vejret var utrolig flot, klart og varmt. Vi ankom til Soel-Oen og bevaegede os op ad nogle intermistiske trappetrin til ruinerne af en Inka konges slot. Nogle af rummene der var tilbage var meget smaa og man skulle naermest kravle ind, hvilket gjorde at Maj-Ann pludselig i en vaeldig fart skulle ud og have luft.... Vi spiste den mest vidunderlige frokost i paradislignende omgivelser med udsigt til Titicacasoen og bjergene i baggrunden. Turen tilbage foregik uden de helt store overraskelser.

Paa verdensrejse gennem Lima til La Paz

Vores lange rejse tog os fra Koebenhavn til Heathrow. Vi havde kun 1 1/2 time til at skifte terminal saa ved hjaelp af eskorte fra lufthavnspersonalet naaede vi flyveren med haengende haar. Saa floj vi til Miami, men fik den daarlige nyhed paa flyvemaskinen at vores fly til La Paz var aflyst. Det viste sig at der er problemer med at faa benzin nok fra Bolivia til de 2 daglige flyvemaskiner. Derfor var der allerede nu rigtig mange paa standby saa vi havde ikke en jordisk chance for at komme ombord. Vi ventede i lufthavnen i koe efter koe og til sidst besluttede vi os til at flyve gennem Lima, Peru og saa haabe at vi ville kunne flyve videre til La Paz den naeste dag. Derfor fik vi slet ikke sovet fredag nat og gik glip af vores hotel i Miami - udendoers svoemmepool mm!! Til gengaeld fik vi en rigtig god dag i Lima. Vi allierede os med en soed taxa chauffoer som viste os byen. Vi var i det gl. kvarter, inde i det smukkeste kloster hvor vi besoegte de katakomber hvori der laa 25.000 lig, og derefter spiste vi frokost ved bredden af Stillehavet paa en fantastisk restaurant som chauffoeren anbefalede - og han spiste med. Vi proevede endda 1 til deling af den nationale drik - pisco sour - med aeggehvide, kokosmaelk og citron. Vi dyppede taerne i Stillehavet, det var lunt.Her ses en hest fra garderskift foran praesidentens residens i hjertet af Lima - vi saa endda den nye praesident som vinkede fra balkonen. Saa om aftenen gik rejsen videre til la Paz - vi naede flyveren paa standby og ankom til La Paz kl. 00.30.