mandag den 4. maj 2009

Maledag for børn d. 6. maj

Støt et godt projekt: Lad børnene male til fordel for børn i nød.

Den Gamle Skole og vores leverandør af tegnegrej STAEDTLER støtterWorld Kids Colouring Day en særlig maledag for børn – som finder sted d. 6. maj 2009. Formålet med denne dag er, at børn i alle aldre tegner og maler til fordel for børn i nød verden over. Børnenes tegninger sælges til forældre, familie og venner (for små som større beløb) og indtjeningen doneres til Red Barnet. Kampagnens hovedformål er at skabe glæde, tryghed og en bedre fremtid for børn i udsatte områder via støtte til Red Barnet, idet al indtjening går ubeskåret til deres projekt ”Skriv en ny fremtid” der støtter børn i Uganda, Sierra Leone og Angola. Projektet ”Skriv en ny fremtid” (Rewrite the future) er et af Red Barnets bidrag til opfyldelse af FNs 2015 mål, som verdens regeringsledere har skrevet under på. Inden 2010 vil Red Barnet alliancen: Sikre tre mio. børn ramt af konflikt adgang til uddannelse af høj kvalitet. Forbedre kvaliteten af den nuværende undervisning for fem mio. børn ramt af konflikt. Læs evt. mere på
http://www.world-kids-colouring-day.com/
I forbindelse med dagen kan vi tilbyde flg. sæt som indeholder:10 pragtfulde tuscher fra Staedtler med fiberspids i ergonomisk trekantet facon for afslappende tegning. Stabilt farvebrug – også til større flader. Trykresistent spids som ikke trykkes ind. Luftventiler. Vandbaseret blæk som kan vaskes af de fleste tekstiler. Udtørrer ikke selvom hætten ikke er på i flere dage. I særlig plastæske som stilles på skrå med låget som støtte og giver nem adgang til farverne under brug (se billedet). Naturligvis sikkerheds-godkendt. Praktisk rygsæk med snore og lomme med lynlås. Perfekt som sommertaske, gymnastiktaske eller blot til en tegneekspedition i skoven. For hvert sæt vi sælger donerer Staedtler £0,20 direkte til Red Barnet.

Ingen kommentarer: