Så er min førstefødte, Randi blevet så stor at hun skulle konfirmeres. Jeg synes ikke det er længe siden hun var lille. Den 6. maj fandt den store begivenhed sted i Fyns eneste rundkirke i Horne.
Det var en smuk dag med masser af sol.
Vi har gjort hvad vi kunne for at gøre det til en festlig dag. Forberedelserne startede for lang tid siden. Vi fandt min brudekjole frem fra gemmerne og syede den om til nederdel og bolerojakke til hende. Hun fandt stof i yndlingsfarven lyserød og vi syede (med møje og besvær) en corsage til hende.
Vi valgte at holde festen hjemme – i et lejet telt. Det var sjovt at pynte telt og borde så det passede i den lyserøde stil. Det er et stort arbejde men meget hyggeligt og personligt. Vi lavede også al maden selv (dog med hjælp på selve dagen) Randi bestemte selv menuen og det blev ganske vellykket. Vi fik snitter med kyllingbryst, melon og kiwi til forret. Grillede oksemørbrad med ovnstegte kartofler og nye gulerødder til hovedret. (Vi var ude at låne 2 stk. grill – og det så flot ud med 3 Webere på række). Desserten var Randis yndlingsdessert : Creme Brulé serveret sammen med friske jordbær, jordbæris og mandelbrud.
Vi havde fundet en masse udendørs legetøj frem, så efter middagen var der gang i både billard, vikingespil og meget mere.
Randi fik mange gode gaver – mange smykker og bl.a. et lyserødt digitalkamera – det har været flittigt brugt – ikke mindst i Paris weekenden efter. Min mands og min gave til hende var nemlig en tur til Paris – en hel lang weekend kun hende og jeg sammen. Det var en rigtig god tur med mange gode oplevelser. En gave hverken hun eller jeg nogen sinde glemmer.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar