El Camino de Santiago

Nu har jeg været på pilgrimsrejse i Nordspanien. Jeg følte mig ikke helt som ægte pilgrim idet vi rejste med Gislev Rejser og dvs. vi behøvede ikke at bære alt i vores rygsække, men havde en bus til at køre os fra sted til sted. Gislev havde valgte de smukkeste strækninger mellem Pamplona og Santiago de Compostela og ialt gik vi knap 140 km på 8 dage - bemærk meget var op ad bakken og på ujævnt terræn. Min gammel veninde Kate fra Guernsey tog turne hele vejen til København for at rejse med. Vi skulle fejre at det nu er 25 år siden vi blev færdige med vores historiestudier på Oxford Universitet. Kate taler naturligvis kun engelsk, men det hele gik alligevel. Vi gik stille og roligt og talte sammen undervejs i de smukke og afveklsende spanske landskaber. Om eftermiddag/aften var der god tid til at besøge de smukkeste kathedraler i Burgos, León, Astorga og ikke mindst Santiago såvel som Gaudis palads til ærkebiskoppen (utrolig smuk fra loft til gulv og Kate og jeg havde det helt til os selv!). Messen i Santiago kl. 12.00 da vi ankom gående til byen var en stor oplevelse. Kate sang smukt sammen med nonnen og Gislev betalte for incensen i et særligt kar som svinges over kirkegængerne. Overnatninger foregik på div. klostre og hoteller - alt på nær én af god kvalitet. Hverken Kate eller jeg fik vabler - det eneste der sket var at jeg fik en væmmelig bistik på armen som blev til et rødt bånd på 7 cm bredde rundt om hele armen. Og hvad så med sjælen? Det er svært at sige om det er blevet anderledes efter turen. Det var fredeligt kun at skulle tænke på sig selv i 10 dage efter flere end 21 år med børn, men jeg blev ikke så meget klogere! Jeg regner med at tage turen ned fra Le Puy (hvor jeg boede i nærheden i 1980) og over Pyrannæerne på et senere tidspunkt i livet...

Margit sommerferie

Sommerferien blev i år en kombination af praktiske gøremål, 1 uge sydpå, og sidst opsamling af løse ender.

I første uge fik vi sat et nyt stakit op hos min mor. Det blev et familieprojekt lige fra afhentning af materialer til opsætningen, hvor Leif som den professionelle og praktiske havde det store overblik. Drengene, min søster og jeg blev betroet at male det efterfølgende, og min mor sørgede for helpension m.m. Rigtig hyggeligt, faktisk, og min mor har glædet sig over sit nye stakit hver dag siden.

Så kom det dårlige vejr, men heldigvis havde vi bestilt en tur til Kreta, så vi dampede af sted og drømte om sol, sommer og skønne badestrande.
En vandretur ned gennem Samariakløften stod også højt på ønskelisten. Kreta VAR skøn. Luften 30 grader, vandet 24 grader, den lokale Alfa øl 4 grader. Kæmpestore og smagsfulde vandmeloner, vindruerne var nærmest ”pluk selv” og tzatzikien var helt som den skulle være. Fantastiske morgen vandreture ved Det Kretensiske Hav, slentretur ved den romantiske havn i Chania, shopping i ”Lædergaden”, alt sammen en del af vores Kreta uge. Det blev en skøn blanding af total afslapning kontra udforskning af øen. Højdepunktet, i mere end én forstand, var turen ned gennem Samaria. Ca. 18 km vandring fra 1200 m højde og ned til havet igennem denne storslåede kløft. En anstrengende, varm og meget smuk tur, og det hele værd da vi kunne kaste os i bølgerne ved Agia Roumeli.

3. og sidste ferieuge blev opsamlingsuge med bl.a. tandlæge og frisørbesøg, en tysklandsindkøbstur samt den årlige gadefest.